Kickstart din karriere hos Next Mobility Ribe – som vores nye juniorsælger!
Er du klar til at arbejde med nogle af de mest populære bilmærker i branchen? Hos Next Mobility Ribe forhandler vi Volkswagen samt Škoda og vi søger en ambitiøs og energisk juniorsælger, som har lyst til at udvikle sig i bilbranchen.
Hos Next Mobility Ribe er vi stolte af at repræsentere to af bilbranchens mest respekterede mærker og vores kunder forventer en høj service og professionel rådgivning, når de besøger os. Som juniorsælger vil du arbejde tæt sammen med vores erfarne team af salgsrådgivere, som glæder sig til at hjælpe dig med at udvikle dine salgsevner fra første kundekontakt til underskrivelsen af kontrakten.
Hvem er du?
Vi søger en engageret og motiveret juniorsælger. Du har en stor interesse for biler og en stærk vilje til at lykkes i salgsrollen. Vi værdsætter også, at du har en positiv indstilling og er god til at opbygge relationer til både kunder og kollegaer.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet salgskonsulent i bilbranchen
- Er udadvendt, energisk og passioneret
- Er klar til at tage ansvar og løse både små og store opgaver
- Arbejder struktureret
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Har kørekort (B)
Hvem er Next Mobility?
Next Mobility er en dansk bilkoncern med 7 forretninger fordelt i Syddanmark. Vi er hver især lokale i det store set-up og dyrker fordelene ved de nære relationer. Vi tror på, at personlig betjening, grundighed og ærlighed skaber loyale kunder. Og det er vigtigt for os, at vores kunder fornemmer, at vi gør det ordentligt. Både i det faglige og forretningsmæssige. Det ligger i vores brands. Og gennemsyrer vores tilgang til alt.
Vi tilbyder løn efter dine kvalifikationer, sundhedsforsikring og en mange andre fordelagtige medarbejdergoder.
Ansøgning
Vi tilbyder dig en lærerig og spændende stilling i stor organisation af bilforhandlere. Hos Next Mobility Ribe får du mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Er du interesseret i stillingen som juniorsælger, så send din ansøgning til salgschef Jesper Nygaard på: jenyg@vw-ribe.dk. Vi behandler ansøgninger løbende, så send den gerne snart. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper på telefon 42282424.
Vi glæder os til at høre fra dig!